søndag den 30. oktober 2011

Hvervekampagne på Erhvervsmessen i Pandrup

I lørdags var nogle af DSUerne fra afdelingen og en repræsentant fra distriktet (DSU Nord) på kampagne i Jetsmark Hallen i Pandrup, hvor der var erhvervsmesse. 

Det var super sjovt, der var dog ikke så mange unge mennesker, der meldte sig ind i DSU, men vi fik et par støttemedlemmer! :-)


Folketingsmedlem, Ane Halsboe-Larsen kom forbi, og hun gav som altid, super god gejst til kampagnen og humøret! 


Den nye Kasserer og Næstformand i DSU Jammerbugt/Vesthimmerland


Vi var ude og tale med unge mennesker, der gav deres holdning til kende under kampagnen "Hvad skal en ny regering?". Super relevant kampagne nu, hvor vi har fået en ny regering. 



Lokal tv kom forbi og interviewede Peter Christensen omkring den ny-opstartede DSU afdeling i Jammerbugt/Vesthimmerland.


Under besøget hos Socialdemokraternes stand, havde DSUerne et diasshow til at køre, hvor man fik informationer omkring kampagnen:

GØR DIN PLIGT
KRÆV DIN RET

Der omhandlede vores krav om praktik- og lærepladser til alle og overenskomster.


Alle rettighederne til billederne tilhører fotograf Erik Sahl fra Fjerritslev (www.eriksahl.dk)


mandag den 10. oktober 2011

DSU Nord til Landsmøde 2011

Hej alle!

Nu står DSU's store begivenhed snart for døren. 
Det er selvfølgelig Landsmødet! 
For dem der ikke har været med på landsmødet før, er det et stor arrangement, hvor størstedelen af DSU'erne fra hele landet er repræsenteret! Her mødes vi, diskuterer politik og holder en enorm fest. Festen bliver helt sikkert et stort tiltag nu, hvor vi har vundet regeringsmagten. Vi har for alvor noget at fejre! 

Landsmødet foregår i år i Århus d. 4. november til d. 6. november.
Det ligger i forlængelse af Socialdemokraternes kongres, der også foregår i Århus. 

Vi bliver indkvarteret på en skole i Århus, hvor vi alle sover og spiser. 

Der er rejerefusion for alle i forbindelse med arrangementet, så du skal altså ikke selv betale for din rejse - kun lægge ud for den i første omgang (du får pengene retur så snart vi er kommet til destinationen.) 
Det plejer at foregå sådan, at vi alle mødes på Aalborg Banegård og tager toget sammen med de andre DSU'ere fra Nordjylland - du skal blot tage en bus fra hvor du bor - Det får du også refunderet. 

Kom med til et stort og spændende arrangement, du ikke vil fortryde! 

Kontakt gerne den lokale DSU formand, Laura på tlf.: 60 44 87 10, hvis du vil med, eller bare vil høre mere :-)

Læs mere på Facebook eventen!
DSU Nord på Landsmøde



søndag den 25. september 2011

Lidt billeder fra Flemmings valgkamp

Vi har været på mange kampagner og fulgt folketingskandidaterne i løbet af valgkampens 21 dage.
Her er lidt billeder fra Flemming Møller Mortensens valgkamp!
















Flemming har haft en masse seje frivillige, der har gjort en kæmpe stor indsats for hans valgkamp. De kan også takkes mange gange - for uden dem, var Flemming ikke blevet valgt ind i Folketinget igen :-)
En indsats og valgkamps som denne beviser, det nytter noget - og vi altid har brug for alle hænder!

Vi gjorde det! Vi vandt valget - og det gjorde vi, takket været alle de frivillige, der har løftet de seje træk, været på kampagne og banket på flere hundrede døre før og i de 21 dage i valgkampen :-)

Tusinde tak til Keld Jørgensen for billederne.

fredag den 16. september 2011

VI GJORDE DET!

Kære DSU'ere!

Det historiske slag har været og socialdemokraterne har igen fundet hjem til statsministeriet. Nu med Danmarks første kvindelige statsminister, Helle Thorning-Schmidt!

Det er helt fantastisk!
Selvom vi har vundet valget og alle er trætte ovenpå en hård valgkamp, betyder det ikke, vores arbejde er gjort færdigt. Tværtimod!
Vores arbejde begynder nemlig først for alvor nu, hvor vi kan få reel indflydelse på den nye regerings politik. Vi har i DSU flere mærkesager og vores egen politik, vi gerne skulle få igennem så meget som muligt.

Tillykke med valget allesammen!

Vi ses!

tirsdag den 30. august 2011

Stort valgkampsmøde i Silkeborg! (Gratis!)


Du kan nu tilmelde dig en fed og anderledes valgkampsoplevelse. Ved at klikke på tilmeldingsknappen kan du komme med en af vores mange lokale busser til debat i Silkeborg-hallerne hvor partiernes top-debattører mødes til duel. Socialdemokraterne vil være repræsenteret ved Mette Frederiksen. Der vil være over 1600 tilskuere og stemningen vil blive som ved en håndboldkamp med tilråb og debattørerne vil få point for deres præstationer.

Så vil du have en hel ekstra-ordinær valgkampsoplevelse med DSU´ere fra hele landet så tilmeld dig her. Tilmelding sker efter først til mølle. Din tilmelding er bindende.
Debatten foregår fra 20.00 – 22.00. Busserne vil kører retur efter debatten. Det er gratis at deltage og det er ligeledes gratis at køre med busserne. Transport udover busserne vil ikke blive refunderet.
Busserne kører så man er i Silkeborg klokken 18.30.
Nedenfor kan du tilmelde dig en af de busser som passer dig bedst;

1 stor bus fra Aalborg via Aarhus til Silkeborghallerne. 55 personer.
Kørsel fra Aalborg Kastetvej 24 klokken 16.00
Kørsel fra Aarhus Musikhuset klokken 17.45
Ankomst ved Silkeborghallerne 18.30.

KOM MED OS: 



søndag den 28. august 2011

AFLYSNING!

Hej alle,

Jeg må desværre meddele, at informationsmødet på Vesthimmerlands Gymnasium d. 29. august kl. 15:15 er AFLYST! 

Det skyldes valgets udskrivelse.
Alle frivillige er meget velkomne til at kontakte mig - jo flere vi er, jo større er chancen for, vi vinder valget med en ny RØD regering! :-)

Ring til mig på tlf.: 60 44 87 10
- der er altid brug for en ekstra hånd! 

Vi ses!

Laura L. K. Jernsø Apol
Formand, DSU Jammerbugt/Vesthimmerland


lørdag den 27. august 2011

Ane Halsboe-Larsen er blevet hængt op!


Den unge, nye, men dygtige folketingskandidat, Ane Halsboe-Larsen, er nu hængt op i Jammerbugten og i Brønderslev kredsen. Der hænger hun jo ganske smukt :-)

Husk at stem på Socialdemokraterne d. 15. september, så vi kan få en ansvarsfuld regering, 
der varetager alles interesser!

fredag den 26. august 2011

VALGET ER UDSKREVET!

Valget er nu udskrevet. Lars Løkke holdt pressemøde på Marienborg for kort tid siden. Det er nu slaget for alvor skal slås. Det er den største valgkamp i nyere tid. Det er nu eller aldrig. Danmark og danskerne fortjener en ny regering. En RØD regering med Socialdemokraterne i spidsen.

Kom ind i kampen og bliv aktiv i valgkampen! 


Rigtig god valgkamp til alle!

mandag den 22. august 2011

INFOMØDE i Fjerritslev!

INFOMØDE i Fjerritslev!

- Vær med til at gøre en forskel!

Det er ingen hemmelighed, at afdelingen i Jammerbugten og Vesthimmerland, er en relativt lille og desværre ikke så aktiv afdeling, endnu – men det kan du lave om på!
Datoen herunder er MIDLERTIDIG pga. valgrygter. 
D. 5. september kl. 19:00
Hos 3F Midtfjord (Overfor Netto i midtbyen i Fjerritslev på den modsatte side af busterminalen)

Valget giver en god mulighed for at blive aktiv og gøre noget for, venstrefløjen vinder med Socialdemokraterne i spidsen!

Kom og hør mere om DSU, og om hvilke spændende aktiviteter vi laver lokalt, men også nationalt.
Vær med til at kæmpe for Danmarks fremtid sammen med en masse ligestillede, der alle har samme vision, nemlig, at vi vil have en ny regering, og den skal være rød! 

Der vil blive en lille forfriskning i form af en sodavand og frugt :-)

Sammen bygger vi fremtidens Danmark - sammen vinder vi valget!

Vi ses! :-)

fredag den 19. august 2011

Intromøde i DSU Jammerbugt/Vesthimmerland (Aars)

Hej alle nye og "gamle"  DSU'ere og øvrige interesserede :-)

Så er datoen fastlagt for intromødet i Aars:

 d. 29. august kl. 15:15 på Vesthimmerlands Gymnasium. 


Vi mødes i fællesarialet og følges derefter ud i lokalet, hvor vi vil fortælle om DSU, og hvad vi render rundt og laver af spændende aktiviteter, du kan blive en del af! Du har også mulighed for at møde den lokale folketingskandidat, Flemming Møller Mortensen, der vil fortælle lidt om, hvordan det er at være nordjyde i folketinget, og hvordan han vil sikre DSU'ernes stemme på Christiansborg.

Der vil blive tilbudt en lille forfriskning og sodavand.

Kom frisk - det bliver rigtigt godt! :-)
Vi ses!



torsdag den 18. august 2011

Fastlagt dato til besøg på Vesthimmerland Gymnasium!

Så er datoen fastlagt!

DSU Nordjylland kører i morgen, d. 19. august, kampagne på Vesthimmerland Gymnasium i Aars.
Der vil være en masse frisk DSU'ere klar til at tale med kommende medlemmer af DSU, og fortælle lidt om vores folketingskandidat i kredsen, Flemming Møller Mortensen, der også vil være at finde på gymnasiet.

Vi ses! :-)

Copyright VUC Nordjylland

onsdag den 17. august 2011

DSU kører skolestartskampagne de næste par uger

Det er nu blevet tid til den årlige skolestartskampagne, hvor 2011 igen markerer en sommer med masser af kampagneaktivitet i det nordjyske. I løbet af to uger gæster kampagneaktivisterne gymnasier i hele Nordjylland for at hverve medlemmer og frivillige til den kommende folketingsvalgkamp, samt sprede budskabet om en socialdemokratisk ledet regering.


DSU'erne fra Aalborg hjælper afdelingerne i hele Nordjylland. 
Fjerritslev Gymnasium får besøg tirsdag i uge 34, hvor vi har folketingskandidaten, Ane Halsboe-Larsen, med :-)


DSUs Skolestartskampagne 2011


Der er endnu ikke fastlagt præcis dato for, hvornår vi kommer til Vesthimmerland Gymnasium.


DSUs skolestartkampagne 2011



Husk, "Vi bygger fremtidens Danmark", og du kan være med til at gøre en forskel!



Støtteindsamling til Utøya‏


''DSU har startet en støtteindsamling til fordel for vores norske søsterorganisation, AUF, efter det tragiske terrorangreb på AUF’s sommerlejr på Utøya 22. juli.
Formålet er at genopbygge øen Utøya, som blev kraftigt medtaget under angrebet. AUF har bebudet, at de vil tilbage til Utøya næste år. Det kræver imidlertid en omfattende genopbygning af øen. De gamle bygninger skal rives ned, og nye bygges op.

For at støtte genopbygningen af Utøya, har vi i DSU, i lighed med vores svenske søsterorganisation SSU, valgt at stille os i spidsen for en national støtteindsamling til fordel for AUF.

Indsamlingen kan forhåbentlig være medvirkende til, at AUF får genopbygget Utøya og kan holde sommerlejr på øen igen til næste år. Det vil være et enormt stærkt signal om, at vi ikke lader sig true til tavshed, men tværtimod vil fortsætte med at samles og diskutere visioner for et bedre samfund.

Du kan som DSU’er støtte indsamlingen ved at købe en CD med Carsten Bos støttesang ”Da døden gik i land”. CD’en koster 50 kroner + porto, og kan købes i DSU’s webshop,


Pengene går ubeskåret til AUF’s genopbygning af Utøya.

Jeg håber meget, at du vil støtte indsamlingen. Jeg vil også opfordre dig til at sende denne mail videre til folk i din omgangskreds, som kunne have lyst til at give et bidrag.


De bedste hilsner


Peter Hummelgaard Thomsen               Louise Juul Jensen
Forbundsformand                                    Forbundssekretær''


*taget direkte fra DSU-Landsforbundet Post


onsdag den 10. august 2011

Velkommen til DSU Jammerbugt/Vesthimmerland

Hej derude :-)

Hjertelig velkommen til vores afdeling, Jammerbugt/Vesthimmerland.

Her på siden vil du kunne finde flere forskellige oplysninger omkring afdelingen, hvad vi laver af aktiviteter og andre spændende ting.

Vi har beklageligvis været mindre aktive i en længere periode pga. manglende ressourcer, men nu er vi højt på strå igen, og klar til at tage kampen op mod de borgerlige, sammen med de øvrige afdelinger af DSU.

Du er altid velkommen til at kontakte os via formandens telefon: 60 44 87 10, eller sende os en mail direkte til afdelingen: dsujamvest@gmail.com.

Vi glæder os meget til at møde dig :-)

Venligst Laura L. K. Jernsø Apol
Formand, DSU Jammerbugt/Vesthimmerland