søndag den 25. september 2011

Lidt billeder fra Flemmings valgkamp

Vi har været på mange kampagner og fulgt folketingskandidaterne i løbet af valgkampens 21 dage.
Her er lidt billeder fra Flemming Møller Mortensens valgkamp!
















Flemming har haft en masse seje frivillige, der har gjort en kæmpe stor indsats for hans valgkamp. De kan også takkes mange gange - for uden dem, var Flemming ikke blevet valgt ind i Folketinget igen :-)
En indsats og valgkamps som denne beviser, det nytter noget - og vi altid har brug for alle hænder!

Vi gjorde det! Vi vandt valget - og det gjorde vi, takket været alle de frivillige, der har løftet de seje træk, været på kampagne og banket på flere hundrede døre før og i de 21 dage i valgkampen :-)

Tusinde tak til Keld Jørgensen for billederne.

fredag den 16. september 2011

VI GJORDE DET!

Kære DSU'ere!

Det historiske slag har været og socialdemokraterne har igen fundet hjem til statsministeriet. Nu med Danmarks første kvindelige statsminister, Helle Thorning-Schmidt!

Det er helt fantastisk!
Selvom vi har vundet valget og alle er trætte ovenpå en hård valgkamp, betyder det ikke, vores arbejde er gjort færdigt. Tværtimod!
Vores arbejde begynder nemlig først for alvor nu, hvor vi kan få reel indflydelse på den nye regerings politik. Vi har i DSU flere mærkesager og vores egen politik, vi gerne skulle få igennem så meget som muligt.

Tillykke med valget allesammen!

Vi ses!