Om DSU Jam./Vest.

DSU Jammerbugt/Vesthimmerland (Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Jammerbugten og Vesthimmerland) er en ungdomspolitisk organisation for unge socialdemokrater i området.


DSU Jammerbugt/Vesthimmerland er en lille lokalafdeling for unge socialdemokrater i området. Vi laver spændende arrangementer, kampagner, hører foredrag og tager med de øvrige afdelinger til diverse kursur og demonstrationer.

Afdelingen har i en længere periode været mindre inaktiv, og kun deltaget i arrangementer som: demonstrationer, kampagner og kurser - men der bestræbes hele tiden på, at få nye aktive, så vi kan finde spændende aktiviteter, foredrag og møder, hvor vi kan mødes og tale om forskellige politiske punkter


DSU er arbejderbevægelsens politiske ungdomsorganisation, og støtter derfor Socialdemokratiet. DSU hjælper Socialdemokratiet i valgkampe og i forbindelse med andre gadeaktiviteter. Samtidig er DSU blevet det forum hvorfra en stor del af fremtidens Socialdemokratiske politikere udklækkes.


DSU blev stiftet i 1920 efter splittelsen mellem socialdemokrater og kommunister på baggrund af 1. verdenskrig og den russiske revolution.

DSU har generelt stor indflydelse på partiets politik, hvorfor der på mange måder er stor enighed.


Lidt historie


I 1919 havde et flertal i den socialdemokratiske ungdomsorganisation, Socialdemokratisk Ungdomsforbund (SUF), brudt med partiet og var 9. november 1919 med til at grundlæggeVenstresocialistisk Parti, som i 1920 blev til Danmarks Kommunistiske Parti. En række SUF-afdelinger, som ikke ønskede at bryde med partiet, stiftede i stedet DSU.

DSU har i hele sin levetid været rugekasse for mange mennesker, som senere er blevet ledende skikkelser i Socialdemokratiet. Blandt dem statsminister Jens Otto Krag, udenrigsminister Per Hækkerup og forsvarsminister Hans Hækkerup. Blandt den nuværende generation af socialdemokratiske politikere har bl.a. Lotte Bundsgaard, Henrik Sass Larsen,Morten Bødskov, Mette Frederiksen og Jan Trøjborg en fortid i DSU.


Kilde: Wikipedia